+45 75 76 01 00

Man. - Tors. - 07:00 - 17:00 - Fre. 07:00 - 13:00

Pulverlakering

Grædstrup Stål A/S er stolte af at have et af Nordeuropas største og mest moderne anlæg til pulverlakering. Vores fuldautomatiske anlæg sikrer en høj kvalitet og effektivitet i lakeringsprocessen, hvilket betyder, at dit nybyggeri kan nyde godt af en holdbar og æstetisk tiltalende overfladebehandling i mange år frem.

Med vores 25 meter lange og seks meter høje ovn kan vi lakerer selv meget store emner. Resultatet er et slidstærkt og smukt produkt, der klart overgår traditionel vådlakering.

En af fordelene ved pulverlakering er, at produkterne er tørre og klar til brug, så snart de kommer ud af ovnen. Du får ikke kun en særdeles robust overflade, men også en flot finish. Derudover er pulverlakering langt mere miljøvenlig. Vi genanvender det pulver, der ikke hæfter sig på stålet, og vores lakeringsproces foregår helt uden brug af opløsningsmidler. Dette er i tråd med vores fokus på bæredygtighed og arbejdsmiljø, samtidig med at du som kunde får et optimalt produkt.

Pulverlakeringsfarver

Vi tilbyder standardfarverne oxydrød og antracitgrå til pulverlakering, men du kan også få stål malet i alle regnbuens farver, hvis det er det, du ønsker.

Grædstrup Stål A/S lever op til kravene i EN/ISO 12944-2 som CE-mærket producent. Vores unikke system består af slyngrensning og topcoat med forskellige lagtykkelser: 60, 80 og 100 my i henholdsvis GS C1, GS C2 og GS C3, hvilket svarer til korrosionsklasse 1, 2 og 3.

Vi garanterer holdbarhedskravene i normen beskrevne salttågetest.

Hvorfor vælge pulverlakering

Der er flere gode grunde til at vælge pulvermaling frem for traditionel vådmaling. Pulverlakering reducerer udledningen af flygtige organiske opløsningsmidler (VOC), da pulvermaling ikke indeholder VOC. Pulverlakering resulterer i en ensartet, stærk og slagfast lakering med overlegne mekaniske egenskaber. Det kan give god korrosionsbeskyttelse op til korrosionsklasse C5. Pulverlakering tillader en tykkere coating end vådmaling uden risiko for dryp eller “løbere”. Overskydende pulver kan opsamles og genanvendes, hvilket reducerer produktionsomkostninger og -tid i forhold til vådlakering. Pulverlakering skaber et mindre farligt arbejdsmiljø og udleder ikke skadelige stoffer eller efterlader miljøfarligt affald. Det er lakeringsbranchens “grønne alternativ” til vådlakering.

Miljøvenlig

Pulvermaling er en miljøvenlig overfladebehandling, der ikke indeholder organiske opløsningsmidler, og derfor er der ingen udledning af flygtige organiske forbindelser under lakeringsprocessen. Pulverlakering overgår vådlakering på dette område og resulterer i et bedre arbejdsmiljø og mindre udslip af skadelige stoffer til miljøet. Ved elektrostatisk påføring kan overskydende pulver opsamles og genanvendes. Jotuns pulvermalinger er fri for bly og andre tungmetaller.

Holbart

Pulverlakering efterlader en robust og sej overflade med stærke mekaniske egenskaber. Takket være moderne teknologi kan Jotun endda tilbyde pulvermalinger med op til 25 års garanti. Med den rette forbehandling kan pulvermaling i dag opfylde kravene til korrosionsklasse C5.

Med Grædstrup Ståls pulverlakering får du ikke kun en pålidelig og holdbar overfladebehandling, men også en bæredygtig løsning, der passer til dine behov. Vores erfarne team sikrer, at hver enkelt komponent bliver behandlet med omhu og opnår den ønskede kvalitet.